Tvilo Creative, Børne silhuetter - en kreativ last-minute gør det selv julegave

21 december 2017

Står i og mangler den sidste julegave, og aner I ikke hvad det skal være? Så har Tvilo en ide :)
Via nedenstående guide, kan i let og simpelt lave et fint billede med silhuet af jeres børn.
I kan selv brug de farver og størrelser i ønsker, og resultatet er en unik gave fra og med børnene.

Det skal du bruge

  • Printet silhuet billede af dine børn
  • Karton i A4 i forskellige farver
  • Saks og pen
  • Lim eller klæbdemasse
  • Evt. billederamme

Print og klip

Print silhuet billedet du ønsker at bruge. Billedet kan være både af dine børn, kun et barn, et kæledyr eller en hel tredje person :)
Klip silhuetten ud, og læg den med printet nedaf på pappen, så stregen du laver ud fra silhuetten, ikke bliver synlig foran.


Så mange motiver og farver du ønsker

Du kan lave så mange forskelig farvede silhuetter og motiver du ønsker, husk blot på at de skal kunne være inde i den billederamme du benytter.


Lim silhuetterne sammen

Lim hver farver af hver enkelt silhuet sammen, med en smule afstand til kanten så man kan se alle farverne.
Klip et stykke baggrunds pap der passer til den billederamme du benytter. Klæb silhuetterne fast på baggrunds pappet.


Sæt silhuetten i ramme

Når limen er tørret, sættes baggrundspappet med silhuetterne på ind i rammen, som samles.
Så er det bare at pakke gaven ind, og I har nu en fin personlig og dekorativ gave! :)


Glædelig jul! :)

Information