Halloween familiehygge med Tvilo

12 oktober 2017

See video

Nu hvor vi er nået ind i oktober måned, og dagene bliver kortere, er det blevet tid til at familiehygge indendørs.

Da vi så småt nærmer os den 31. oktober er vi hos Tvilo for alvor kommet i halloween humør.
I dette blogindlæg kommer vi derfor med nogle forslag til, hvordan I kan fylde en hel weekend med sjov og kreativ halloween hygge for hele familien.

Blogindlægget indeholder en lækker opskrift til søde og sunde muffins, som man sagtens kan lave til selve halloween, som et sundt alternativ til trick or treat slikken.

I samme anledning vil vi vise jer en sjov måde hvorpå man selv kan folde og klippe søde halloween trick or treat poser ud, som både muffins eller slik kan være i, og som man også kan pynte med flotte flagermus, som børnene selv kan klippe ud.

Da de fleste ikke fejrer halloween uden nogle uhyggelige græskar ansigter, vil vi til sidst også give jer inspiration til hvordan i kan skære sjove og farlige græskaransigter ud, som børnene selv kan være med til at lave :)

Opskrift på sunde halloween muffins

Her er opskriften til vores lækre muffins, som det søde/sunde alternativ til alt det slik børnene møder til halloween.

Ingredienser til 20 muffins

  • 1 Revet æble
  • 160 g havregryn
  • 6 æg
  • 6 bananer
  • 2 tsk. stødt kanel med top
  • 1 tsk. vanilje pulver
  • 1-2 tsk. salt
  • 2 tsk. bagepulver
  • 4-5 hakkede dadler
  • 4 spsk. honning

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Mos bananerne, og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Pisk dejen til en let masse
  • Hæld derefter dejen i muffins forme og bag dem i ca. 20 minutter
  • Lad dem køle af. Til dem der vil toppe muffins med lidt utidigt kan man lave en glasur og pynte i bedste halloween stil.

Velbekomme :)

Lav et uhyggeligt halloween græskar

For at gøre det muligt for både store og små at være med til at skære sjove og farlige græskaransigter, har vi her tre mulige skabeloner til græskarret, nemlig den lette, den mindre lette og den svære udgave.

Selv undrer jeg mig altid over hvorfor man skal skære græskar med ungerne, da det altid ender med at det er mor der kommer til at stå med det hele alligevel, hvilket er tilfældet i vores familie.

Så nedenfor er en trin-for-trin guide til hvordan I skærer græskar ud, både de lette og svære udskæringer, der alle er super flotte og uhyggelige. Da jeg typisk vælger den sværeste udgave er det den som bliver demonstreret på billederne. Uanset hvilken skabelon I vælger kan I stadig følge guiden :)

Dette skal du bruge

På billedet kan du se hvad du har brug for. Find disse ting frem inden du går igang

Trin 1: Tøm græskarret

Jeg tømmer græskarret for alle kerner, så det er klart til brug.

TIP: Da jeg gik i gang med at tømme græskar, fandt jeg hurtigt ud af at en is-ske er min bedste ven.
Is-skeen er nemlig meget mere effektiv end alle de andre store og små skeer jeg har prøvet af, og graver et græskar ud på kort tid. Jeg vil derfor anbefale jer at gøre brug af en is-ske, hvis I har en liggende derhjemme :)

Trin 2: Print skabeloner

Vi har lavet skabeloner du let kan skære ud fra

Klik nedenfor for at vælge en skabelon, der åbnes i et nyt vindue. Når du har åbnet skabelonen, kan du højre klikke på billedet og vælg Print.

Trin 3: Tegning af græskar

Klip skabelonen I bruger ud og hæft øjnene, næsen og munden fast på græskarret med en ståltråd eller nål.


Tegn på græskarret efter skabelonen, og fjern derefter papiret.

Trin 4: Skær græskarret ud

Brug hobbykniven til at skære græskar ansigtet I har valgt ud



Brug hobbykniven til at skære græskar ansigtet I har valgt ud



Her er det flotte resultat

"Trick or treat" pose af almindeligt Coop madpapir

Som et alternativ til alle små plastikposer man kan købe til halloween slik, har vi her en mere billig og miljøvenlig udgave.

Det i skal bruge er:

Dette skal I bruge tll at lave poserne. Find det frem inden I starter.

Print skabeloner

Før I kan gå i gang skal I printe skabelonerne ud. Klik nedenfor for at åbne i et nyt vindue. Når du har åbnet skabelonen, kan du højre klikke på billedet og vælg Print.

Video guide

For at gøre det nemmere at følge hvordan man folder poserne har vi lavet en guide i form af en film, som I kan se her.

Information